Det elektriske felt blev indtil for nogle hundreder år siden,

betragtet som et eksotisk fænomen med både sjove og alvorlige effekter, som små gnister eller torden lyn.

Dette felt anerkendes nu respektfuldt, som et af naturens fundamentale felter.

Det er ekstremt meget stærkere end tyngde feltet.

Det Elektriske felt er grundlaget for al kemi.

Det bestemmer molekylernes sammensætning og dermed alle verdens forskellige materialer.

Det er det felt, der får legemer til at virke faste og hårde.

Den yderste del af alle atomer består af negative elektroner.

Når man med hånden trykker på et legeme, så presser man elektronerne sammen.

Dette modvirker elektronerne fordi de frastøder hinanden.

Det er svært at forske i statisk elektricitet, så det var et stort fremskridt,

da italieneren A.Volta (1745-1827) opfandt det elektriske batteri.

Kortvarig strøm af elektroner blev erstattet af en varig strøm.

Dette gav den franske forsker C.A.Coulomb (1736-1806) mulighed for at udforme loven

for statisk elektrisk tiltrækning og frastødning.

Niels Bohr benyttede denne lov til beregning af Brint atomets spektrum.

Coulombs elektriske lov ligner Newtons gravitations lov .

En væsentlig forskel er dog at Newtons lov aldrig frastøder legemer.

Coulombs lov kendes som den ene af James C. Maxwells fire love.

De to andre love er opdaget af Ørsted og Faraday.

Dertil føjes loven, om at der ikke eksisterer magnetiske ladninger.

Maxwell bragte elegant  al kendskab til elektriske og magnetiske effekter på matematisk form.

Han gjorde også en væsentlig opdagelse, nemlig at lys er elektro-magnetiske svingninger.

Han kunne beregne lysets hastighed med rimelig nøjagtighed, udfra konstanterne for magnetisme og elektricitet.