17

Paradigmet som illusion eller sandhed

 

Alle har ret til at filosofere

 

 

 

 

Absolut eller Relativ Eksistens

 

 

 

 

Et videnskabeligt faktum er, at Universet har haft en begyndelse i både Tid og Rum.

Dette er der en generel accept af, også fra samfundet uden for de videnskabelige kredse.

Men for de fleste er det en gåde, at Universet sådan kunne opstå fra ingenting.

Religiøse lader en Gud skabe det hele, men ser bort fra at tiden heller ikke eksisterede.

Man kunne istedet sige, at Universet hverken blev dannet fra noget andet eller skabt af en Gud.

Der kan ikke have været en årsag til Big Bang, fordi dette kræver at tiden gik før Big Bang.

For at forstå dette, skal man tænke på Universet som en Relativ størrelse istedet for Absolut.

Universets begyndelse kan karakteriseres som en mulighed, snarere end en begivenhed.

Stoffet eksisterer således kun Relativt til sig selv. Ikke Absolut i forhold til Ingenting.

Universet er defineret af sig selv, udfra nogle mulige præmisser, som indtil videre viser sig holdbare.

Der kan være vilkårligt mange mulige begyndelses tilstande, men kun visse har ført til vort Univers.

Denne forklaring er tæt knyttet til Det Antropiske Princip.

I samme forbindelse får man svaret på det religiøse spørgsmål; Hvorfor ?

Samme svar som en bjergbestiger giver på Bjergets Top: Jeg er her fordi det er muligt.