Universets Udvikling

Afstandene mellem Universets Galaxer bliver generelt større med tiden.

Det er dog ikke tilfældet for Galaxer i kortere afstand end omkring 100 millioner lysår.

Disse Galaxer  tiltrækker hinanden og danner Galaxe-hobe.

Universets samlede masse har en tyngdekraft der modvirker denne spredning af Galaxer.

Man kan vise, at det er masse tætheden, der er afgørende for Universets udvikling.

Det er ideen om de tre såkaldte Friedmann modeller.

Ideen kan sammenlignes med, at man affyrer en raket.

1.  Hvis den ikke får fart nok så falder den ned igen.

2.  Hvis den får en bestemt fart, så flyver den med stadig lavere fart, men falder ikke ned.

3.  Hvis den har større fart, så vil den efterhånden bevæge sig med konstant hastighed.

I stedet for en raket er der tale om en Galaxe.

I tilfælde 1   (  Ω > 0 )    Universets masse tæthed er  større end grænse værdien. 

I tilfælde 2   (  Ω = 0 )    Universets masse tæthed er eksakt som grænse værdien.

I tilfælde 3   (  Ω < 0 )    Universets masse tæthed er mindre end grænse værdien.

a )   Kinetisk energi i forhold til potentiel energi udfra Gravitations konstanten G.

b )   Masse-tæthed.

c )   Grænse værdien for tæthed beregnes ved at indsætte masse-tæthed  p. 

d )   Hubble målte, at Galaxe-hastighed i forhold til afstand er konstant H.

e )   Bedste værdi for H, som giver tætheden p.

       Der er overbevisende grund til at Ω er præcis 0. Det er beregnet ved sandsynlighed.

Hvis man medregner alt kendt stof , opnås Universets tæthed til at være cirka ( p / 5 )

Det udgør altså ca 20 % af Universets masse, der er nødvendig til at give ( Ω = 0 )

Det betyder at ca 80 % af Universets masse er ukendt .