Natur videnskab betragtes som svært forståelig.

Visse ideer er faktisk temmelig sære.

Sandsynligheds Bølger

Virtuelle Partikler

Mørk Energi

Singularitet og Sorte huller

Ormehuller og ekstra Dimensioner

Tidsrejser til fortiden

Disse Sandsynligheds Bølger er indført af nødvendighed for at forklare nogle eksperimenter.

Der er ingen tvivl om de er der, og man kan ikke finde en skjult årsag til sandsynlighederne.

Det er dog åbenlyst svært at antage at tilfældigheder ikke har en årsag.

Virtuelle Partikler opstår og forsvinder, så at sige ud af den blå luft, eller rettere af vakuum.

De kan i deres korte levetid nå at påvirke omgivelserne.

De er indført for at forklare den såkaldte Casimirkraft.

I betragtning af at Universet, så i givet fald hele tiden skaber uanede mængder af disse partikler,

er grundlaget for at tro på dem meget lille.

Man må spørge om, hvad der er årsagen til at de opstår ?

Dette er et eksempel på, at Videnskaben undertiden godtager svage ideer.

Mørk Energi er under stadig dannelse af den kraft der får Universet til at udvide sig.

Den klassiske lov om energiens bevarelse brydes tilsyneladende.

Der er ikke nogen forklaring på årsagen til Udvidelsen.

En konsekvens er at alt stof til sidst i Universets historie, bliver flået fra hinanden.

Mange håber vist at dette begreb er en misforståelse.

Singularitet opstår i centrum af et Sort hul. Man har ikke anden viden om dette sted,

end at det repræsenteres af det punkt, som alt stoffet menes at være presset sammen i.

Der er dog en mulighed for at stoffet i stedet er jævnt fordelt.

Et Sort Hul har derudover en radius, en begivenheds horisont og rotation.

Man kan spørge om vi ved nok om tyngdekraft, til at sige at singulariteter kan opstå.

Måske ændrer tyngdekraften sig i styrke, uden at blive et punkt ?

Måske dannes en ny slags super partikel ?

Sorte huller eksisterer uden tvivl, men vi bør vide mere om dem.

Ormehuller er et produkt af Relativitets teorien, og er genveje i Universet, som kan passeres uden tid.

I teorien er de ufatteligt små, og tillader ikke hverken partikler eller mennesker adgang.

Men måske information.

Et krav for eksistensen er selvfølgelig en ekstra dimension ud over de 3 kendte.

Intet udover Einsteins Teori tyder på at Universet har mere end 3 dimensioner.

Tidsrejser fascinerer, og især rejser til fortiden.

Videnskabeligt er det et faktum, at man kan rejse på enkeltbillet til fremtiden.

Det er også muligt af se fortiden.

Men det fører til paradokser at rejse til, eller på nogen måde påvirke fortiden.

Som en desperat mulighed anføres Mange Verden løsningen.

En tidsrejsende skaber sit eget ny Univers !

Påstande kan diskuteres

Hvad angår Standard Modellen og Kvanteteorien, som omhandler mikro Kosmos,

så er disse så specielle og matematisk vanskelige, at det sjældent er andre end forskerne selv,

der finder anledning til at kritisere fortolkningerne.

Videnskabens metode fungerer. Disse teorier er under udvikling.

Med hensyn til Relativitets teorien er det anderledes.

Blandt den nuværende generation af forskere, er der konsensus om at den er sand.

Dog prøver man at kvantisere den, så den passer med Kvanteteorien.

Dette står i skarp kontrast, til den modstand Einstein mødte i sin tid.

Datidens fysikere ville overbevises af de fakta, som eksperimenter kan give.

Men Einsteins teori hvilede ikke på mange observationer.

De begrænser sig til følgende:

1 Michelsons og Morleys forsøg i 1882.

2 Merkurs perihel bevægelse om Solen.

3 Lysets afbøjning af Solens gravitationsfelt.

2 og 3 viser at selve Rummet deformeres af gravitationsfeltet.

1 Dette forsøg skulle konstatere, at der er en såkalt æter,

som lyset forventedes, at have sin bestemte hastighed i forhold til.

Helt uforståeligt for alle konstateredes, at lyset har konstant hastighed

uanset hvilken retning man bevæger sig i forhold til lysets.

Dette forsøg kandiderer til at være Verdens vigtigste.

Denne æter kan tolkes som en Absolut Referenceramme, som alle bevægelser måles i forhold til.

Da man ikke kunne konstatere nogen æter, var Einsteins konklusion,

at bevægelser ikke er absolutte, men kun relative.

Einstein var kun 3 år gammel i 1882, men må senere have været inspireret af resultatet.

Lorentz fortolkede forsøget og udledte nogle opsigtsvækkende formler.

Einstein benytter Lorentz formler, dog med sin helt egen fortolkning.

Senere er der flere bekræftelser på Einsteins Teori.

Partiklers energi vokser med hastigheden i en grad, som er beskrevet af Einsteins ligninger,

i stedet for den klassiske.

Energi og masse er ækvivalente, hvilket også er bevist.

Tidens relativitet kan nu direkte måles.

Det ser godt ud, men jeg vil påpege et par ting.

Der kan godt eksistere en Absolut Referenceramme.

Den er blot ikke konstateret.

Man kan sætte spørgsmål ved, om det er klogt at benytte fotoner,

til at konstatere en sådan Absolut Referenceramme?

En partikel der altid har samme hastighed må være uegnet.

Einstein valgte at tro på relativ bevægelse, og var konsekvent,

da han også antog, at accelereret bevægelse er relativ.

Dette fører til sære forhold med en vid fortolkning af gravitation.

Einstein valgte at indbygge sine ideer i en 4 dimensional Rumtid, som indgår i Den Generelle Teori.

Det er klart, at han må have gjort sig nogle kvalifiserede overvejelser.

Væsenligst er det nok, at tidens og længdens relative ændring beskrives med samme faktor.

Den generelle Teori er den, der har slået benene væk under folk, og har givet ham enestående ry.

Det tog ham 10 år at omdanne en matematisk afhandling forfattet af Riemann til en fysisk teori.

Det er en imponerende indsats.

Men her må man erindre, at Rumtiden er en påstand, der giver et uforståeligt billede af Kosmos.

Der er ikke noget eksperiment, der kræver at gravitation, som er en centralkraft,

skal beskrives ved krumning i 4 dimensioner.

Den elektriske centralkraft kan udmærket beskrives ved 3 dimensioner.

Det er ikke bevist, at Relativitets Teorien er forkert, ved at påstå at bevægelse er Absolut,

eller ved at begrænse sig til 3 dimensioner.

Men man må konstatere, at disse centrale dele at teorien, ikke er understøttet af eksperimenter,

og at de medfører uforståelighed og mærkelighed.

Måske kan man benytte sig af Princippet med Ockhams Ragekniv,

der gør en Teori bedre, ved at barbere unødvendige antagelser væk.

Eller måske skal man acceptere at Universet er meget mærkeligt.

Der foreligger på dansk nogle bøger, der kritiserer Relativitets Teorien.

Marius Gormsen To nye naturlove

Carlo H. Hansen Fysikkens elendighed

Per Draminsky Relativitet og gravitation, og Revision af Relativitets teorien.

Anders Westenholz Det er Absolut Relativt

De er meget forskellige; Gormsen er meget fortællende,

Draminsky er meget matematisk,

Hansen byder ind alternativt,

Westenholz er skeptisk og fuld af humor.

Bøgerne er ikke overbevisende, fordi de selv er på afveje.

Undtagelsen er Anders Westenholz ,

Han har nogle interessante betragtninger, som er meget relevante.

Denne bog bør man læse, ikke mindst fordi den er underholdende.