Det Evige Liv

Videnskab Religion

Der er nok ikke et eneste menneske, der ikke med en smule gru tænker på døden.

Man kan forholde sig optimistisk til at eksistere, men ikke til døden.

Det er nærliggende at forestille sig, om der mon er mulighed for evigt liv.

Det er netop de store religioners budskab, at man loves et liv efter døden.

Man kan vende spørgsmålet om og spørge om, hvorfor der er et liv "før døden"

Ville det mest naturlige dog ikke være, at der slet ikke fandtes noget som helst ?

Det store spørgsmål er om Verden er skabt, eller altid har eksisteret.

Religionerne erklærer som bekendt, at Gud er den store skaber, og at Gud er evigt eksisterende.

I videnskaben ser man Gud som unødvendig, så det istedet kunne være Universet, der er evigt eksisterende.

Der er dog et problem, fordi det er et videnskabeligt faktum er, at Universet har haft en begyndelse i både Tid og Rum.

Der er også et problem ved Gud som skaber, fordi Gud i så fald er udenfor Universet.

Universet er så gigantisk, at dette er en fuldstændig umulig ide. Det er et bevis på at en personlig Gud ikke eksisterer.

Almindeligvis opfattes de religiøse skrifter som fortalere for en personlig Gud.

Det er et omdiskuteret spørgsmål. Der er også fortalere for en åndelig Gud, der er overalt.

Faktum er, at både Videnskab og Religion har et problem med Universets begyndelse som Big Bang.

Om der er en åndelig Gud er et valgfrit spørgsmål. Enhver kan vælge at tro på det.

Der er dog et problem med Guds fri vilje og evne til at udrette mirakler.

Mirakler er et alvorligt brud på Naturloven, hvis denne er af matematisk natur, som alt tyder på.

Dette betyder at Naturloven er uforanderlig i sit matematiske udtryk. Lige så sikkert som tallet PI er uforanderligt !

Absolut eller Relativ Eksistens

Problemet med at Big Bang engang skabte både Tid og Rum, er ikke hvordan, men hvorfor det skete.

For at forstå dette, kan måske tænke på Universet som en Relativ størrelse istedet for Absolut.

Universets begyndelse kan karakteriseres som en mulighed, snarere end en begivenhed.

Stoffet eksisterer således kun Relativt til sig selv. Ikke Absolut i forhold til Ingenting.

Universet kan være defineret af sig selv, udfra nogle mulige præmisser, som indtil videre viser sig holdbare.

Der kan være vilkårligt mange mulige begyndelses tilstande, men kun visse har ført til vort Univers.

Matematikken rummer alle de muligheder hvoraf Universer kan dannes.

Den formulerer en grundlæggende logik, uden selv at være Relativt Rum, Stof eller Tid.

Matematikken som Naturlov er Absolut, men kan definere Relativt Rum, Stof og Tid.

Denne forklaring er tæt knyttet til Det Antropiske Princip.

I samme forbindelse får man svaret på det religiøse spørgsmål; Hvorfor ?

Samme svar som en bjergbestiger giver på Bjergets top; Jeg er her fordi det er muligt !

Tro eller Viden

Alle mennesker er som udgangspunkt fornuftige. Man tænker så abstrakt, som vor viden gør det muligt.

Det er bare ikke altid nok, og så træder vores fantasi i funktion.

Fantasien har til opgave, at udfylde hullerne i vor viden.

Det er en fantastisk mulighed for at gøre Verden til et bedre sted.

Fantasi er påstande, som ikke er udsprunget af erfaring. De kan være mere eller mindre sandsynlige.

Det man vælger at tro på, er sandsynligvis også noget, man ønsker at tro på.

Det er velkendt, at følelser er stærkere end fornuft, når mennesker skal prioritere.

Dette betyder at nogle mennesker har så stærk en fantasi og tro, at den forveksles med sikker viden.

Man kan håbe, at en klar majoritet respekterer videnskabens vigtige status, og religionens status som fantasi.

Her er et lille eksempel der viser forskellen på tro og viden:

På en terning med et ukendt antal sider, er der forskellige billeder.

Når den kastes, vises kun et billede ad gangen.

Tro og religion påstår, at der på en af siderne er et bestemt billede.

Videnskaben kræver skeptisk, at man kaster terningen mange gange, og ser så mange billeder som muligt.

Kun sådan kan man erfare, at billederne danner en sammenhængende historie.

Hvis en religion skal være sandsynlig, så skal den passe med alle de andre billeder.

Terningen er en metafor for Verden. Det manglende billede er ikke særligt detaljeret.

Man undlader detaljer, fordi de kan modbevises, og det svækker selvfølgelig religionen.

Videnskaben har nu set så mange sammenhængende billeder, at Guds billede er helt usandsynligt.

Usandsynligt er ikke det samme som umuligt, men hvorfor skal man bruge sit liv på en fantasi ?

Hvorfor er Religion så udbredt i Verden ?

Det er sandsynligt at evolutionen har fordrejet menneskers objektivitet.

Historisk set har menneskeheden ført en vedvarende indbyrdes kamp.

Til alle tider har en elite kynisk sat sig på værdierne og ført magtkampe.

Kanonføden var de sagesløse fattige som blev ofret på slagmarken.

Det enkelte menneske havde nok at se til for bare at overleve. At blive gammel var en luksus.

De flestes liv var i elendighed, og uden udsigt til forbedring.

Hvordan skal man være skruet sammen for at overleve ?

Vi har nogle instinkter som sikrer, at mennesker formerer sig uden fornuft.

Det er selvfølgelig tiltrækningen mellem mennesker, som i sin art ikke kan defineres som hverken rigtig eller forkert,

men kun hensigts-mæssig. Man har individuelt en fast holdning, men uden at kunne redegøre for den.

Her er det at evolutionen kan have tilføjet endnu et instinkt,

som dominerer menneskeheden hensigts-mæssigt, men ikke fornufts-mæssigt.

Det er den religiøse tro på et bedre liv efter døden, hvis man overkommer prøvelserne.

Det er den tro, der har gjort livet udholdeligt midt i elendigheden.

Det er som bekendt ikke alle der er underlagt dette instinkt.

Der diskuteres videnskab kontra religion, men det er nok forgæves.

Det er vanskeligt, men ikke helt umuligt at benytte fornuft imod følelser.

Men det er næsten umuligt, at bruge fornuft imod instinkter.

Det svarer til, at man skal overbevise mennesker om, ikke at være tiltrukket af hinanden.

Visse mennesker mener, at deres instinkter, tro og følelser er mere rigtige end andres,

Her kunne man forlange mere tolerance i stedet for enfoldighed.